Starten på rejsen mod Grand Prix

Starten på rejsen mod Grand Prix

9. december 2018 Af Line Padetzski

Drømmen

Look Up (5 år) til Dressurens Venner Cup

Look Up (5 år) til Dressurens Venner Cup

Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg skulle ride en Grand Prix i dressur. Jeg har siden jeg var en helt lille pige, altid drømt om det. Drømmen startede nok for alvor, da jeg som 12-årig første gang var med til Dansk Varmblods hingstekåring i Messecenter Herning. Jeg så alle de dygtige ryttere, som elegant dansede rundt i de svære øvelser – og så var jeg solgt.

Men kampen dertil har ikke været nem. Selvom mange nu siger, at jeg er “heldig”, fordi jeg har en hest som Look Up, så vil jeg sige, at det mere har været hårdt arbejde og ikke mindst dedikation, som har fået os dertil, hvor vi er i dag.

Da Look Up blev min

Look Up 3 år hest

Look Up (3 år)

Mine forældre har altid avlet New Forest-ponyer, og når de blev omkring de 3-4 år, skulle de gerne videre til nogle piger, der ville ride stævne på dem. I 2011 havde de 2 ponyer som var slagklare, men pga. finanskrisen var det ikke det nemmeste i verden at få dem videre. Helt tilfældigt faldt de dog over en annonce med 2-årige Look Up, som skulle byttes væk. Og sådan startede hele eventyret. Look Up blev vores i bytte for 2 New Forest-ponyer.

Da han blev gammel nok begyndte vi at ride ham – og det viste sig, at han var en rigtig fin ridehest med en enorm ridelighed. Han har altid været en hest, som kunne lidt at arbejde. Som var glad og nysgerrig hver gang man startede ham op. Vi har nu redet sammen i 6 år, og hver eneste gang har han givet en god tur.

Træning træning træningLook Up hest dressur unghest

Look Up er en ekstremt ridelig hest, og det har selvfølgelig gjort det sjovt at ride ham op. Men det betyder ikke, at det som man siger har krævet “blod, sved og tårer” at komme dertil, hvor vi er i dag. Der har været dage, hvor jeg helst ville blive indendøre og slappe af, fordi det pissede ned udenfor, eller hvor andre ting har virket mere tiltrækkende. Men desværre så uddanner hesten ikke sig selv, mens den står i boksen.. Det kræver altså, at der kommer en og træner den. Selv om det nogen gange kan virke som en ubetydelig lille fremgang, der kommer hver gang man træner – så går det langsomt fremad dag for dag. Og så er det bare så ubeskriveligt fedt, når der kommer resultater, fordi så ved man at det er pga. alt ens hårde arbejde.