Hvorfor er afveksling vigtigt?

Hvorfor er afveksling vigtigt?

12. december 2018 Af Line Padetzski

Træn på en anderledes måde

Anderledes træning ridning uden sadel

Ridning uden sadel

Kender du det, at du bare rigtig gerne vil nå et bestemt mål med din ridning? Det kan være et bestemt stævne du har sat dig for. En bestemt øvelse der skal mestres. Et changement der skal være rent. Eller noget andet lignende. Du har lyst til at træne denne ene ting indtil den lykkedes. Men det skal du ikke. Det er nemlig vigtig med afveksling i træningen – og det hjælper at holde en lille pause med noget noget anderledes input.

Ved at lave noget anderledes træning kan du booste motivationen og give ny energi. Variation i træningen gør, at din hest er mere oplagt til hver ting, fordi den ikke tager for givet på forhånd hvad der skal ske.

Det kan være, at du skal ride uden sadel? Eller springe over kavalletis? Longere din hest? Eller måske ride en tur? Alt der er lidt anderledes end hverdagstræningen kan bruges.

Se video hvor vi træner på en anderledes måde

Der er flere fordele ved at lave anderledes træning:Anderledes træning i galop

  • Anderledes træning giver afbræk fra hverdagens rutinelle træning. Det kan godt være demotiverende, at blive ved med at træne på samme måde dag efter dag – både for dig og hesten.
  • Det styrker også hestens krop, at bruge musklerne på en anderledes måde. Spring er f.eks. godt for hestens ryg, og longering er rigtig godt for balance og smidighed.
  • Det gavner også dig mentalt, at komme lidt væk fra den rutinelle træning. Fordi det kan være, at du får en ny ide, når problemet kommer lidt på afstand.